|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Line Risom | 21/11-2022 | Kære Ketty
Du er Danmarks svar på Erin Brockovich, regner med du har sæt den gode film.
Stop aldrig din kamp, det er pga kvinder som dig der bliver skubbet på tingene og bureaukrati svineriet ryster i bukserne.
Mvh Line |
|
|
|
|
Edvard Korsbæk | 21/11-2022 | Jeg boede i sin tid i Grindsted (1970-1974), gik på Gymnasiet og kom en overgang på Grindstedværket.
Jeg husker klart morgenerne hvor der var en meget klam, sødlig stank over hele byen - Især forsaget af acetone som jeg husker det.
Jeg er siden blevet kemiingeniør, og arbejdede en årrække som laboratoriechef på Scanrub i Viborg.
Jeg kan kun være enig med dig i, at 20 ALS på 20 år er rigtigt mange (og for mange, ALS er en skrækkelig sygdom), men jeg lagde også mærke til, at forskeren på Panum instituttet sagde, at talmaterialet er for lille til at vise signifikans - Det har hun ret i kan jeg sige ud fra min uddannelse som statistiker.
Og det medfører, at konklusionen på den oprindelige sundhedsundersøgelse sådan set er rigtig - Man kan ikke vise med statistisk signifikans at folk bliver mere syge i Grindsted. Det betyder ikke, at de 20 tilfælde du beskriver ikke er bemærkelsesværdige og trælse. men at man ikke videnskabeligt kan eftervise at jeres beslutning om at flytte til Grindsted kostede din mand livet. Kun at det er sandsynligt.
Jeg må iøvrigt beundre hvordan du er i stand til at argumentere for dine ting på en høflig og absolut ikke skinger måde. Stædig, ja, men absolut OK.
Forureningen under Grindsted er jo en af 100 års forureningerne, og det vil koste eventyrlige summer at fjerne den - Og man kan ikke vide, om man forøger faren ved at rode op i det. Det er meget sandsynligt, faktisk.
Men der bør ryddes op - Både i Kærgård Plantage og i Grindsted. Det skal vi have råd til. |
|
|
|
|
Torben Sønnichsen | 21/11-2022 | Du er ikke alene, du mangler måske lidt faglighed, men kampen er meget vigtig. Jeg sætter Philippe grand Jean meget højt, kender ham lad os holde email kontakt
God kamp |
|
|
|
|
Ronnie Millnitz | 05/04-2019 | Kære Ketty !
Tak for en god, rørende, kærlig og livsbekræftende bog.
Du formår at beskrive følelser på en utrolig vedkommende og berigende måde.
Tak !
Kh. Ronnie |
|
|
|
|
Sandra Poulsen | 18/03-2019 | Kære Ketty
Hvordan håndterer man eksistentiel sorg og smerte? Hvordan forliger man sig med, at livet ikke gik som, man ønskede det? Hvordan finder man mening og kræfter til at komme igennem de meningsløse stunder, og ikke blot ”komme igennem”, men også være tilstede og tage vare på sig selv og sine elskede imens? Hvordan bevarer man håbet, eller genfinder det?
Det var spørgsmål og konkrete udfordringer, jeg blev stillet overfor i 2016, min daværende mand og jeg blev skilt, min piges far. Kort tid forinden havde jeg selv mistet min far til et kortvarigt og kaotisk kræftforløb.
Undervejs i fortvivlelsen, afmagten og sorgen har jeg haft mange gode samtaler med dig kære Ketty. Med din åbenhed, hjertelige varme og grundindstilling til, at det meningsløse bedst ”behandles” ved vores medmenneskers nærvær samt vise ord og tanker. Det er din indstilling, at se de smertefulde ting, såvel som de henrivende ting, ved livet i øjnene. Mærke dem og blive mærket af dem. Fordi livet kun er halvt levet, når vi ikke står ved den sårbarhed og smerte, vi bliver ramt af fra tid til anden, men også den anden vej rundt, at glæden, lyset og kærligheden i den sidste ende vil sejre og er det elementære i livet – trods alt.
Denne indstilling er din bog et vidnesbyrd på. Den fortæller råt for usødet om den sværeste stund i jeres familie. At tage afsked med et højt elsket menneske og skulle forlige sig med den uretfærdighed, at Thorkild skulle herfra alt for tidligt. Bogen rummer varmen og ærligheden, som kendetegner både du og Thorkild. Bogen har for mig været en bekræftelse af, at vi ikke vinder noget ved at fortie og ignorere det smertefulde. Det gavner os ganske enkelt ikke, og det fratager os muligheden for at blive klogere og stærkere. At vi ikke er alene om at opleve sorg, og at vi kan søge megen trøst i at dele denne.
Jeg forestiller mig, at bogen kan være nyttig læsning for ALS-patienter og pårørende, da bogen beskriver mange af de udfordringer, som sygdommen medfører, såvel følelsesmæssige som praktiske. For os andre, der heldigvis er forskånet for sygdommens rædsler, er bogen en stærk beretning om alt det, jeg har beskrevet ovenover. Jeg har fundet megen genkendelighed og trøst i din beretning, da jeg skulle igennem min livskrise.
Delt sorg er halvt sorg. Delt glæde er dobbelt glæde! Tak fordi du ville dele din sorg og historie med os Ketty, og tak fordi jeg måtte dele min med dig.
Kærlig hilsen Sandra Poulsen |
|
|
|
|
Lida Wengel/Horsens kommunes biblioteker | 14/03-2019 | Kære Ketty. Tak for et levende, rørende, personligt og vedkommende foredrag om ALS på Hovedbiblioteket i Horsens. Du gør en forskel og dit engagement smitter. |
|
|
|
|
steven thomsen | 06/03-2019 | kære Ketty.Tak for din styrke og troen på at gøre en forskel.
Og du gør en forskel....Du skaber opmærksomhed om en frygtelig og ondsindet sygdom, du giver et håb for mange pårørende om, at kunne gøre tilværelsen udholdelig og værdig for ALS patienter og deres pårørende.
Med din egen forfærdelige historie om ALS, sygdom, frygt, tab, svigt, død og ensomhed, har du skabt opmærksomhed om alle de dilemmaer og frygtelige beslutninger man bliver kastet ud i som ALS pårørende.
Du har med din bog " sygdommen uden håb" lavet et redskab, som mange pårørende kan få stor hjælp af, og forståelse af sygdommen.
Midt i din store sorg over tabet af din mand Thorkild, har du fundet kraft nok til at skrive, og dermed fortælle alle, som vil læse din bog, om den smerte og håbløshed Als sygdommen medfører. Om vidtrækkende konsekvenser og svære valg, dyb sorg, om værdighed, kampen for at legalisere cannabis og ikke mindst om en kæmpe kærlighed der skulle slutte fysisk. Dit tab er gigantisk og alligevel kæmper du videre for andre....
Du er en stjerne.... Jeg håber du bliver belønnet for din storhed.
Jeg takker dig for dine altid søde og opmuntrene ord. Din energi og styrke er fantastisk, TAK.
Din fortælling om Thorkild og hans sygdom har rørt mig så dybt, en tur til helvede og tilbage igen. på trods af alt det frygtelige er du kommet op på overfladen igen, har fundet en glæde, en mening, og er kommet videre. Jeg ønsker dig alt det bedste i denne verden, må din styrke og tro flytte bjerge.
Lige nu kæmper min mor med denne sygdoms onde forbandelse, uden håb, kun døden der venter, men hvad skal der ske inden, frygten er skånelsesløs og ubarmhjertig. Sorgen er stor, intet håb om en hurtig forløsning, en kamp uden vindere.
Må gud give os styrke, os alle styrke.
Ketty. Dine ord hjælper og sætter billeder på hvad vi som pårørende skal tænke på i den svære tid, nemlig at leve i nuet og finde stjernestunder. |
|
|
|
|
Rikke Beck Walther | 26/02-2018 | Den 6.2.18 havde vi endnu et udsolgt foredrag med Ketty Hjøllund. Desværre blev vi nødt til at afvise flere i døren, da foredraget var fuldt booket.
Denne gang holdt Ketty foredraget ”Vandring som sorgbehandling”. Caminoen, Hærvejen, Rheinsteinen og Dollerup bakker - hvad har de til fælles? I dette foredrag fortalte Ketty om hvordan vandreture og træningen til at gå Caminoen blev brugt som sorgbehandling.
Ketty er en fabelagtig fortæller og der er et helt utroligt godt flow i hendes fortælling.
Der var fin kobling til det tidligere foredrag: ”ALS – sygdommen uden håb”, så de der ikke kendte til forhistorien også fik noget ud af det. Samtidig var den korte gennemgang af forhistorien tilpas kort nok til at dem, der kendte historien i forvejen kunne klare at få den igen.
Ketty er en foredragsholder man aldrig bliver træt af at høre på, og jeg vil til en hver tid booke hende igen. Jeg håber at hun en dag beslutter sig for at bestige Kilimanjaro eller noget andet i den dur, så vi kan få den fortælling også :)
Jeg giver endnu en gang Ketty Hjøllund mine varmeste anbefalinger. Gå ikke glip af hendes fantastiske og livsbekræftende historie.
Rikke Beck Walther Billund Bibliotekerne og Borgerservice |
|
|
|
|
Rikke Beck Walther | 26/02-2018 | Den 6.2.18 havde vi endnu et udsolgt foredrag med Ketty Hjøllund. Desværre blev vi nødt til at afvise flere i døren, da foredraget var fuldt booket.
Denne gang holdt Ketty foredraget ”Vandring som sorgbehandling”. Caminoen, Hærvejen, Rheinsteinen og Dollerup bakker - hvad har de til fælles? I dette foredrag fortalte Ketty om hvordan vandreture og træningen til at gå Caminoen blev brugt som sorgbehandling.
Ketty er en fabelagtig fortæller og der er et helt utroligt godt flow i hendes fortælling.
Der var fin kobling til det tidligere foredrag: ”ALS – sygdommen uden håb”, så de der ikke kendte til forhistorien også fik noget ud af det. Samtidig var den korte gennemgang af forhistorien tilpas kort nok til at dem, der kendte historien i forvejen kunne klare at få den igen.
Ketty er en foredragsholder man aldrig bliver træt af at høre på, og jeg vil til en hver tid booke hende igen. Jeg håber at hun en dag beslutter sig for at bestige Kilimanjaro eller noget andet i den dur, så vi kan få den fortælling også :)
Jeg giver endnu en gang Ketty Hjøllund mine varmeste anbefalinger. Gå ikke glip af hendes fantastiske og livsbekræftende historie.
Rikke Beck Walther Billund Bibliotekerne og Borgerservice |
|
|
|
|
Henrik V Blunck | 23/10-2017 | Hej Ketty
Hvor var det dog sejt at se din oplevelse i Samme tid næste år på TV2. Du er en kæmpe inspiration for mange.
Stor tommel-op herfra, og fortsat god vind herfra til dig. Du er, som Cecilie også sagde, bare SÅ sej. :-) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|