MÅLSÆTNINGER / Psykologhjælp til ALS patienter og pårørende
-Gratis psykologhjælp til ALS patienterne og deres pårørende...
 
I Danmark kan du få gratis psykologhjælp, hvis du får kræft, diabetes, hjertesygdomme eller andre livstruende sygdomme. Sygdomme du dog kan overleve.
Når du får diagnosen ALS, får du at vide, at du dør af sygdommen. Du bliver total lam. Kommer til at sidde i El kørestol. Skal leve af sondemad. I respirator. Have hjælper på 24 timer i døgnet. Dit hus skal laves om, så du bl.a kan liftes.

Det liv, du har levet indtil nu,er slut. Nedtællingen er startet. Du har altid det værste i vente. Du vil ikke opleve en dag, hvor du synes,det går fremad. Din familie bliver ramt over at miste dig...

Da vi fik disse beskeder på Vejle sygehus, bad jeg som det første om psykologsamtaler til at hjælpe os videre i den sorte verden, vi bevægede os ind i.
Lægen ville gerne hjælpe os, og han havde stor forståelse for vores behov, men der bevilliges ikke psykologhjælp til denne sygdom!!
Jeg spurgte hver gang, vi var til kontrol. Svaret var det samme.

Jeg opsøgte selv en dygtig psykolog i Vejle, men han havde intet kendskab til ALS.

Efter 6 uger i helvede kom vi i kontakt med rehabiliteringscenteret. Her fik vi tilbudt to timers psykologhjælp af en psykolog ,der havde stor kendskab til sygdommen ALS. Vi fik os dog tilkæmpet til et par samtaler mere, men det er ikke det normale.

Jeg tror ,det er mangel på viden fra vores politikere, at der ikke gives gratis psykologhjælp til denne grusomme sygdom. Sygdommen uden håb!
Jeg har konfronteret et par politikere med den manglende psykologhjælp, og de var dybt forundrede.

Derfor vil jeg kæmpe for :

- GRATIS PSYKOLOGHJÆLP TIL ALS PATIENTERNE OG DERES PÅRØRENDE.
...Ketty Hjøllund | Ribersvej 148, 7200 Grindsted - Danmark | Tlf.: +45 23 80 97 95