|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Charley Stephansen | 15/10-2015 | Kære Ketty
Rigtig mange gange tak for dit foredrag i Vestermarkskirken tirsdag den 6. oktober. Vi havde set frem til foredraget og vore forventninger blev indfriet. Du formår på en god og indlevende måde at være hudløs ærlig omkring hele forløbet med din mand Thorkild. Denne åbenhed og gennemsigtighed skaber god forbindelse til tilhørerne, som hurtig får tillid til dig og skaber en kontakt allerede helt fra start. På trods af dine udfordringer med kommune og diverse instanser, så bevarer du en respekt og taktfuldhed, som skaber stor forståelse og lydhørhed. Dit budskab om at være her på jorden mens du er her, kommunikerer du tydeligt, så folk går hjem med et bredere perspektiv på hvad som er vigtigst i livet. Tak fordi vi kan få lov til at få et lille indblik i dit liv, da døden flyttede ind hos dig og din familie.
Varmeste hilsner fra
Charley Stephansen
Præst i Vestermarkskirken |
|
|
|
|
Hans Holmsgaard | 12/10-2015 | Kære Ketty Hjøllund.
Mange tak for din meget gribende og ærlige bog om forløbet med din mands sygdom. Den beskriver på flotteste vis, både hvor rædselsfuld en sygdom ALS er, og hvor stærk en kærlighed mellem to mennesker kan være. Bogen burde være pligtlæsning for alle, der møder og behandler patienter med denne forfærdelige sygdom.
Selv om jeg ikke deler din holdning til aktiv dødshjælp, respekterer jeg den fuldt ud. Min bekymring går først og fremmest på, at mennesker, der er afhængige af andres hjælp, vil kunne føle sig pressede til at bede om dødshjælp, hvis det var lovligt. Samtidig har forløbet i udlandet vist, at man ikke kan styre det, hvis det først bliver tilladt i enkelte tilfælde.
Jeg er derimod helt enig med dig i, at både patienter med ALS og deres pårørende skal have den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet de bor.
Jeg giver hermed din bog min bedste anbefaling.
Venlig hilsen
Hans Holmsgaard |
|
|
|
|
Gitte Skovgaard | 04/10-2015 | Kære Ketty
Allerførst tak for din gribende bog. Den fik hele mit register af følelser i spil, og tårerne flød.
Jeg er sygeplejerske med ikke indenfor det felt. Mange år i psykiatrien og nu kognitiv behandler på alkoholbehandlingsområdet. Én ting er at læse fagbøger om ALS; noget ganske andet at mærke og føle hvorledes den rædsomme sygdommen æder liv op. Tak fordi du inviterede mig og andre ind i det liv, du havde med din mand. En smuk kærlighedshistorie og en pinefuld sygdomshistorie med døden som en alt for sikker medpassager. Igennem livet får vi alle wakeupcalls. Din bog gav mig én af slagsen. Hvad har betydning i livet...dét at stoppe op og mærke efter. Vi kender alle svaret; kender nok også alle til den tilstand, hvor små dagligdags fnidderfnadder kommer til at fylde alt for meget. Du skriver at du ikke er journalist eller lignende ...men hold fast, hvor er du dog MENNESKE . En kvinde som kan bruge det skrevne ord helt unikt., og vise dit person og værdier gennem det. Af hjertet tak. Jeg føler mig beriget. Der findes ingen facitliste til sorgbearbejdelse. Du har gjort det der virker for dig. Og vi er mange som kan bruge din fortælling på vores videre vej i livet. Sorgen og savnet efter tabet af vores elskede vil som du skriver altid være tilstede: Nogle gange bagerst i livets bus, andre gange som det der styrer bussen og bestemmer destinationen. Heldigvis blinker og lyser stjernerne og minder os om alle de skønne elskelige stunder som har været . Stjernedrys giver energi når natten er aller mørkest.
Jeg ville så gerne sende dig ét af mine digte, men det kan jeg ikke finde ud af her.
Tak Ketty og ære være Thorkilds minde .
Kh. Gitte Skovgaard |
|
|
|
|
tove Johnsen | 01/10-2015 | Hej Ketty. Jeg har nu læst din bog og hulket, grædt og tænkt. Min mand fik samme diagnose november 2013 og døde 29.7. 2014. Bare 8 måneder senere. Men de følelser du beskriver er fuldstændig som jeg har oplevet. Min mand mistede bare i løbet af december og frem til marts alle livsvigtige funktioner, først ben og arme, så synkeevnen derefter tale og i marts kom han i respirator, så jo det er den mest skrækkelig sygdom. Michael Sprehn sagde også til mig at det var den hæsligste sygdom som alle læger og sygeplejersker ikke ville have.
Jeg har som du, skrevet dagbog, og synes det er flot klaret at du har fået skrevet en bog. Jeg kunne blive ved, da mange af de enkelte forløb minder om det I har været.
igennem. Vi har arbejdet indenfor samme område - pædagogfaget, og jeg har som du også gerne villet ud med mine frustrationer.
Venlig Hilsen Tove Johnsen |
|
|
|
|
Birgit Trandbohus | 25/09-2015 | Kære Ketty,
3 timer tog det at læse din bog! Jeg er stadig helt stiv af at sidde med skuldrene op om ørerne - for jeg vidste jo, at denne bog ikke har en happy ending. Du har beskrevet vreden, rædslen, afmagten, kærligheden, viljestyrken - ja, rent faktisk alle de følelser mennesker kan opleve igennem livet - undtagen HÅBET, som blev jer frataget, da Thorkild fik diagnosen ALS. Som jeg før har skrevet til dig, så beundrer jeg dit mod og din styrke til at holde fast i dig selv - og hjælpe Thorkild til at beholde så megen værdighed som overhovedet muligt. Jeg ønsker dig og din familie alt godt! |
|
|
|
|
Jonny Olsen | 24/09-2015 | Jeg har tåret over at læse din bog. Jer er imponeret over hvordan I tacklede alt. Jeg er glad for at I tog jer tid sammen. Jeg er glad fordi I snakkede frit om sygdommen og døden.
Jeg synes du er en meget stærk kvinde, men jeg ved at du også har dine dage hvor du tænker "Det kommer jeg ikki over" MEN du rejser dig op igen.
Det glæder mig også at du er kommet til kirken igen.
Der ved Jesus fødder finder man trøst.
Ønsker dig og din familje alt det bedste i fremtiden.
Endnu engang tak fordi jeg har haft mulighed at læse din bog. |
|
|
|
|
Dorthe Rahbek | 23/09-2015 | Kære Ketty,
Tak for et rigtigt godt arrangement i eftermiddag, det var en rørende og smuk reception, og dit indlæg rørte mig dybt præcis din bog og så syntes jeg det var en skøn afslutning hvor der var plads til grin og glæde .-) endnu engang tak.
Kærligst Dorthe |
|
|
|
|
Lis Møller Thomsen | 23/09-2015 | Har lige læst din bog,den er rigtig god,jeg kunne slet ikke slippe den , så jeg læste den i går.
Det har været en hård tid, I har været igennem hele familien,håber i alle kommer godt videre.
Så har I heldigvis mange gode minder at tænke tilbage på, det skal man lige huske, når man har det skidt.
Men man kan godt grue lidt for hvis man skal have hjælp fra Billund Kommune,jeg synes ikke altid I blev behandlet godt,
man har bare ikke kræfter til at have det oveni, man har nok med sygdom.
Jeg vil håbe alt det bedste for dig og din familie. |
|
|
|
|
Dorthe Rahbek | 20/09-2015 | > Besked:
> Kære Ketty,
> Jeg har netop læst din helt fantastiske bog, jeg var fanget fra start
> til slut og er dybt imponeret din hudløse ærlighed, rystet over
> manglen på hjælp i kommunen. Udover at læse om denne rædselsfulde
> sygdom og det forløb i har været igennem fornemmede jeg og glædede mig
> også over at læse om styrken i din og Thorkilds kærlighed, og om
> sammen holdet i jeres familie. Det var stærk læsning på både den ene
> og den anden måde og jeg græd mig igennem flere kapitler. Kære Ketty,
> tak for bogen og indsigten - ønsker dig alt det bedste livet kan give
> dig, og sender en masse tanker til Thorkild som jeg er sikker på
> sidder deroppe og er mega stolt af sin seje hustru Kærligst Dorthe
> |
|
|
|
|
Agnete Beck | 18/09-2015 | Tusind tak for et rørende og stærkt foredrag i Silkeborg i tirsdags. Du er en sej og stærk kvinde.... Og din mand sidder helt sikkert " deroppe" på sin sky og er virkelig stolt af dig. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|